Definition og oprindelse af chips
Chip - en generisk betegnelse for halvlederkomponentprodukter, integrerede kredsløb, forkortet IC; eller mikrokredsløb, mikrochips, wafers/chips, inden for elektronik er en måde at miniaturisere kredsløb (primært halvlederkomponenter, men også passive komponenter osv.) og fra tid til anden fremstillet på overfladen af halvlederwafere.
Fra 1949 til 1957 blev prototyper udviklet af Werner Jacobi, Jeffrey Dummer, Sidney Darlington og Yasuo Tarui, men det moderne integrerede kredsløb blev opfundet af Jack Kilby i 1958. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 2000, men Robert Noyce, der også udviklede et moderne praktisk integreret kredsløb på samme tid, døde i 1990.
Den store fordel ved chippen
Efter opfindelsen og masseproduktionen af transistorer blev forskellige solid-state halvlederkomponenter såsom dioder og transistorer anvendt i stort antal og erstattede funktionen og rollen af vakuumrør i kredsløb. I midten til slutningen af det 20. århundrede gjorde fremskridt inden for halvlederfremstillingsteknologi integrerede kredsløb mulige. Sammenlignet med håndsamlede kredsløb, der bruger individuelle diskrete elektroniske komponenter, kan integrerede kredsløb integrere et stort antal mikrotransistorer i en lille chip, hvilket er et enormt fremskridt. Den storskala produktivitet, pålidelighed og modulære tilgang til kredsløbsdesign af integrerede kredsløb sikrer hurtig anvendelse af standardiserede integrerede kredsløb i stedet for at designe med diskrete transistorer.
Integrerede kredsløb har to store fordele i forhold til diskrete transistorer: pris og ydeevne. Den lave pris skyldes, at chippen udskriver alle komponenterne som en enhed i stedet for kun at producere én transistor ad gangen. Den høje ydeevne skyldes, at komponenterne skifter hurtigt og bruger mindre energi, fordi komponenterne er små og tæt på hinanden. I 2006 går chippens areal fra et par kvadratmillimeter til 350 mm² og kan nå op på en million transistorer pr. mm².
(Der kunne være 30 milliarder transistorer indeni!)
Sådan fungerer chippen
En chip er et integreret kredsløb, der består af et stort antal transistorer. Forskellige chips har forskellige integrationsstørrelser, der spænder fra hundredvis af millioner til tiere eller hundredvis af transistorer. Transistorer har to tilstande, tændt og slukket, som repræsenteres af 1'ere og 0'ere. Flere 1'ere og 0'ere genereres af flere transistorer, som er indstillet til specifikke funktioner (dvs. instruktioner og data) for at repræsentere eller behandle bogstaver, tal, farver, grafik osv. Når chippen er tændt, genererer den først en opstartsinstruktion for at starte chippen, og senere modtager den løbende nye instruktioner og data for at fuldføre funktionen.
Opslagstidspunkt: 3. juni 2019
